Individuel konsulentassistance
SCR Gruppens kerneforretning er konsulentassistance. Vi råder over 16 medarbejdere, ca. 50 associerede it-konsulenter og mere end 600 tilknyttede freelancekonsulenter, som vi har oparbejdet og vedligeholdt relationer til siden starten i 1993.
Vi har mange års erfaring med bemanding og gennemførelse af projekter og ved, at det er af afgørende vigtighed at vælge de bedst kvalificerede medarbejdere og konsulenter til opgaven - og at gøre det hurtigt.
Vi tilbyder endvidere at gå skridtet videre og sørge for sammensætning af det optimale projektteam. Teamet kan sammensættes af virksomhedens egne medarbejdere suppleret med eksterne it-konsulenter eller udelukkende ved bemanding med eksterne it-konsulenter. SCR Gruppen kan i den sammenhæng stå for gennemførelse af hele projektet.
Den rette medarbejder
Ved tidsbegrænsede opgaver, hvor der er behov for midlertidig ressourceforstærkning evt. med spidskompetence indenfor et bestemt område, finder vi hurtigt en konsulent med de rette faglige kvalifikationer, dedikeret til hurtigt og effektivt at løse en opgave.
Aftalen kan allerede fra starten have indbygget en forlængelses- eller ansættelsesoption, hvis opgaven skulle blive af mere permanent karakter.
Vi finder den rette it-bemanding
I de situationer, hvor der er behov for en midlertidig assistance af eksterne konsulenter af større omfang, har vi mulighed for hurtigt gennem vores egen meget omfattende konsulentdatabase at finde og formidle kvalificerede ledige freelancekonsulenter. Vi er kendt for at kunne finde en optimal løsning, som både opfylder kravet om hurtig levering og kravene til kvalifikationer.



